Chef i Sydjylland
Fredericia
Kan du bygge en greentech-fabrik til kr. 500 mio.?
Kan du stå i spidsen for en større kompleks byggesag, og evner du at motivere alle involverede parter til at løfte i fælles flok? Så er det dig, vi vil tale med!
Den nye fabrik:
Kernen i Trinity-processen er at omdanne og 100% genanvende mineraluldsaffald, fibercementaffald og glasfiberaffald til ny cement. Du skal bygge det første termiske nulemissionsgenvindingsanlæg, som skal producere den første 100% cirkulære cement nogensinde. Så der bliver stor fokus, både på dit byggeri af verdens første nulemissionsanlæg og på konceptet som helhed.
Jobbet
I rollen som projektchef og med reference til direktøren og idéskaberen til fabrikken, får du ansvaret for at drive byggeriet af en helt ny fabrik, lige fra den indledende projektering, hele byggefasen og frem til aflevering af den færdige fabrik. Det hele med skarp fokus på tid, økonomi og kvalitet. Så selvom du er en ”tung profil” og sidder i toppen, ved du præcis, hvad der sker på din byggeplads.
Du skal udarbejde, implementere og vedligeholde projekt- og tidsplaner samt sikre gennemførelsen, herunder sikre dokumentation og myndighedsbehandling. Samtidig skal du også have fokus på dit mandskab, hvor løbende medarbejder- og kompetenceudvikling, både med fokus på dit team og den enkelte er i højsæde.
Du går forrest, tænker proaktivt frem...