Chefstillinger.dk

Find ledige chefstillinger.

Skoleleder til Mou Skole

Chef i Aalborg

Øst for Aalborg, midt i smuk natur mellem hav, mose og fjord, ligger Mou Skole. En skole præget af, at samarbejde er i højsædet, hvor der er plads til alle, og hvor både børn og voksne har mulighed for at udvikle sig under vores tag og himmel.

Den skole kan du blive leder af, hvis du først og fremmest er optaget af, hvordan vi skaber læring og trivsel. Du skal være synlig, engagere dig i det enkelte barn og kunne skabe relationer. Men det er ikke nok, at du er synlig som person. Din ledelse og kommunikation skal også være det, når du med ambitioner på skolens, medarbejdernes og børnenes vegne bærer dine og vores fælles visioner ud i livet.

Om os
Mou Skole ligger 20 km øst for Aalborg midt i smuk natur, som indbyder til mange udendørs aktiviteter og ture. Vi har ca. 140 elever i ét spor på hver årgang fra 0.-9. klasse, og derudover en DUS med ca. 90 børn og de to afdelinger har fokus på at skabe helhed og god sammenhæng mellem skole- og fritidsdel.

Uden at have en decideret naturprofil, så har skolen en stor interesse for områdets mange muligheder for læring og trivsel. Vi mener alle, at det giver børnene noget godt at være og lære i naturen.

Vores pædagogiske og didaktiske opgave er, i samarbejde med forældrene, at udvikle livsduelige mennesker. Vi arbejder med afsæt i værdierne fællesskab, ansvar, positive forventninger, empati og høje ambitioner – det gælder for både børn o...