Chefstillinger.dk

Find ledige chefstillinger. Skabt af jobsearch.dk

Head of Mechanical Engineering

Chef i Nordjylland

Som Head of Mechanical Engineering får du ansvaret for at lede en kompetent medarbejdergruppe, der arbejder dedikeret på at skabe unikke løsninger til virksomhedens kunder. Afdelingen har ansvar for mekanisk konstruktion af logistiksystemer og er garant for høj kvalitet i alle leverancer.

Med reference til virksomhedens General Manager of PM & Engineering får du ansvar for ledelse, ressourcestyring og udvikling af en velfungerende afdeling på ca. 10 kompetente medarbejdere.

Du får en central rolle i Riantics, hvor der er rig mulighed for at være med allerforrest i udvikling af morgendagens automationsløsninger. I en hverdag med afvekslende og udfordrende arbejdsopgaver samt stor fleksibilitet får du tæt sparring med dine kollegaer og en stor kontaktflade på tværs af hele virksomheden.

Afdelingen er præget af højt humør og en uformel omgangstone, og der er i hele virksomheden stort fokus på at sikre trivsel og stolthed. Du har chancen for at blive en del af en succesfuld virksomhed med gode udviklingsmuligheder – også internationalt som en del af Körber koncernen.

Vi forventer, at du har en stærk uddannelsesmæssig baggrund, indsigt i mekanisk konstruktion og gerne ledelseserfaring fra tilsvarende funktion. Det vigtigste er dog kombinationen af dine personlige og faglige kompetencer, og vi vil derfor gerne drøfte det med dig, hvis du mener at være den rette person til at løfte opgaven.

Arbejdssted: Arden

Vil du udbyde din chefstilling?

Så kontakt en af de mange jobsøgende på jobsearch.dk.